Mennesker

Portrætter har altid haft en særlig betydning. Fra oldtidens gravmalerier til dagens modebilleder, er portrættet blevet brugt til at definere vores identitet og status. Især i den digitale tidsalder, spiller portrætbilleder stadig en større rolle.

Fotografering af mennesker tillader en dybere emotionel forbindelse end andre genrer, som fx arkitektur- eller madfotografering. Når man tager et billede af en person, kan man se deres udtryk, gestus og attitude, hvilket ofte afspejler deres følelsesmæssige tilstand. Dette kan være meget spændende, sjovt eller bevægende.

Jeg har altid været meget socialt anlagt. Jeg nyder at komme ud og møde nye mennesker, og høre deres historier. Denne kommunikation kan også være en vigtig del, i skabelsen af ”det gode portræt” og denne interaktion, kan være lige så givende, som det endelige resultat.

Jeg ser mere portrætfotograferingen som en kunstform, frem for et arbejde. Det handler både om at kontrollere lyset, kameraet, omgivelserne, kompositionen og særligt interaktionen for at skabe det unikke og personlige portræt.