Arkitektur

Jeg har interesseret mig for arkitektur og forskellige former for visuel formidling, siden jeg var barn.

Det var derfor et naturligt valg for mig at starte på Aalborg Universitet, som civilingeniør i arkitektur, efter gymnasiet. Undervejs på studiet indser jeg, at jeg både er stærkere i og interesserer mig mere for analysen og formidlingen, end udviklingen. I denne periode fotograferer jeg så meget, jeg kan finde tid til.

Da jeg på 5. semester indser, at ingeniørstudiet ikke er det rette for mig, skifter jeg spor og forfølger den nye drøm om at blive fotograf.

Arkitekturen er ofte et studie i geometri, proportioner og form. Gennem fotografering kan man se dette fra et nyt perspektiv - det kan åbne vores øjne, for nye måder at fortolke arkitekturen. Det er her jeg, som fotograf, har muligheden for at dyrke perspektivet, lyset og vinklerne, så jeg kan formidle bygningen på bedste vis.

Arkitekturfotografering giver mulighed for at dykke ned, i de mindste detaljer, af et bygningsværk. Fra de komplekse mønstre på facaden, til den perfekte symmetri af en søljegang, kan jeg fange alle disse elementer med præcision.

Men det er også mere end blot at dokumentere. Det er en chance for at eksperimentere med lyset, farverne, perspektiverne og andre visuelle teknikker, for at skabe unikke kunstværker.

Billeder af arkitektur kan også vække følelser. En smuk bygning, formidlet på en elegant og fin måde, kan få dig til at føle dig inspireret eller rolig, mens en grov og dyster bygning formidlet med en kraftig efterbehandling, kan bringe følelser af melankoli eller uro frem.

Dette gør genren meget alsidig og utroligt spændende.